v. Lars Hernandez, stud. polit

Der er siden finanskrisen i 2008 opstået en udbredt skepsis over for hvordan samfundsøkonomien fungerer. Et system der for mange virker mere og mere til kun at gavne dem på toppen. Flere græsrodsbevægelser (f.eks. gode penge) og partier (f.eks. Alternativet) er kommet med grundlæggende kritik af at den måde vi har indrettet samfundsøkonomien efter det neoklassiske paradigme.

En del af denne kritik går på et ønske om at reformere pengesystemet. Det omhandler hvordan vi som samfund skaber penge, og i høj grad også de private bankers rolle i den proces.

Men hvad er denne kritik af pengesystemet og det neoklassiske paradigme egentligt? skal man som kristen forholde sig til systemet? og i så fald hvordan? og hvad skal vi mene om den stigende ulighed som ligger til grund for meget af denne systemkritik?